Luk siden

Vedtægter

Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecentr

 

§ 1.  -  Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning.

 

§ 2.  -  Formål

Herning Krisecenters formål er at være boform for voldsramte kvinder og deres børn efter §

109 i Lov om Social Service i henhold til kontrakten med Herning Kommune-

Krisecenterets tilbyder voldsramte kvinder og deres eventuelle børn midlertidig bolig, hjælp til

selvhjælp samt at yde støtte i en reetableringsperiode.

Endvidere er det centrets formål at formidle kendskabet til volden i familier og parforhold. Det

sker blandt andet gennem samarbejde med andre offentlige myndigheder om de

forebyggende og opfølgende aktiviteter, der iværksættes omkring brugerne af krisecenteret.

Bygningerne er stillet til rådighed af Herning Kommune.

 

§ 3.  -  Generalforsamling

Generalforsamlingen er Herning Krisecentres øverste myndighed og afholdes hvert år i første

kvartal.

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle, der har betalt kontingent til Støtteforeningen

“Kvinder i Herning”, og er aktiv medlem af en vagtgruppe.

Repræsentanten for Herning Kommune er ligeledes stemmeberettigede på generalforsamlingen.

Alle stemmeberettigede har hver een stemme.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Ansatte har ikke stemmeret på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen beslutter ved almindeligt flertal blandt de stemmeberettigede fremmødte.

Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst 1 måneds varsel ved udsendelse af

dagsorden.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes skriftligt og skal være

bestyrelsen i hænde senest 14 dage forud for generalforsamlingens afholdelse.

For generalforsamlingen opstiller bestyrelsen en dagsorden, der mindst skal indeholde følgende

punkter:

 

1. Valg af dirigent.

2. Valg af stemmetællere.

3. Formandens/bestyrelsens beretning.

4. Fremlæggelse af regnskab og budget for Herning Krisecenter.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen for Herning Krisecenter, samt valg af suppleanter.

6. Fremlæggelse af Støtteforeningens regnskab.

7. Behandling af indkomne forslag

8. Eventuelt

 

Alle valg skal ske ved skriftlig afstemning, såfremt dette begæres af et stemmeberettiget

medlem.

Endelig dagsorden med indkomne forslag udsendes til alle medlemmer af Støtteforeningen

“Kvinder i Herning”, mindst 8 dage forud for generalforsamlingens afholdelse.

 

§ 4. - Ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen forpligter sig til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt 1/3 af

foreningens medlemmer ved skriftligt tilsagn har ytret ønske herom, med angivelse af

dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling.

Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvis den finder det nødvendigt.

Indkaldelse med angivelse af dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling skal ske

senest 14 dage efter begæringens modtagelse.

 

§ 5.  -  Bestyrelsen.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Krisecentret.

Krisecenterlederen varetager den daglige ledelse og drift af centret.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, sammensat på følgende måde:

1 bestyrelsesmedlem udpeges af Herning Byråd.

1 bestyrelsesmedlem udpeges blandt personalet.

5 bestyrelsesmedlemmer valgt blandet de stemmeberettigede på generalforsamlingen

2 suppleanter valgt blandt de stemmeberettigede på generalforsamlingen.

3 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år og 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år.

Suppleanter er de, der har fået flest stemmer efter de valgte bestyrelsesmedlemmer.

Der vælges én suppleant i lige år og én i ulige år.

Byrådsrepræsentanten udpeges for en 4 års periode, svarende til den kommunale

valgperiode.

Bestyrelsen konstituerer sig selv og er beslutningsdygtig, når mindst 4

bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Ved stemmelighed er formandens (i dennes fravær næstformandens) stemme afgørende.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Der føres beslutningsreferat ved bestyrelsesmøderne.

Lederen deltager i bestyrelsesmøderne, men har ingen stemmeret.

 

§ 6.  -  Bestyrelsens ansvar.

Bestyrelsen påser, under ansvar over for generalforsamlingen, at den selvejende institutions

administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens

formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift,

kræver bestyrelsens godkendelse.

Indgåelse eller ophævelse af overenskomst med Herning Kommune og om indgåelse og

ophævelse af aftaler, som vedrører den selvejende institutions kapital, kræver tilslutning fra

2/3 af bestyrelsesmedlemmerne

Ansættelse/afskedigelse af leder forudsætter godkendelse af Herning Kommune.

 

Ved ansættelse af leder skal repræsentant fra Herning Kommune deltage i

ansættelsesudvalg og dermed bedømmelse af ansøgere.

Ved afskedigelse af leder skal Herning Kommunes løn- og personaleafdeling konsulteres,

forinden bestyrelsen skrider til afskedigelse.

Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere foretages af lederen i samråd med bestyrelsen.

 

§ 7.  -  FÆLLESMØDET.

Bestyrelsen for den selvejende institution “Herning Krisecenter for voldsramte kvinder”

indkalder mindst to gange årligt til fællesmøde med deltagelse af bestyrelsen, leder og aktive

medlemmer af Støtteforeningen “ Kvinder i Herning”.

Fællesmødet er et forum hvor dialog, informationer og visioner udveksles. – det ene møde

kan lægges i forbindelse med generalforsamlingen!!

Støtteforeningen “Kvinder i Herning” har blandt andet til formål at støtte og deltage i driften af

den selvejende institution “Herning Krisecenter for voldsramte kvinder.

 

§ 8.  -  ØKONOMISK ANSVAR.

Herning Krisecenter hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle den

påhvilende gældsforpligtelser.

Der kan ikke pålægges den valgte bestyrelse personligt økonomisk ansvar.

Til at forpligte institutionen kræves underskrift af formanden eller næstformanden.

Ved dispositioner, der henhører under den daglige ledelse og drift, forpligtiges lederens

underskrift.

Herning Krisecenter er berettiget til at søge og modtage tilskud fra fonde, organisationer,

private med flere. Sådanne bidrag skal bruges i overensstemmelse med de formål, hvortil de

er ydet og nedsætter ikke ovennævnte tilskudsmyndigheders økonomiske forpligtelser i

forhold til den på et hvert tidspunkt gældende samarbejdsaftale og det gældende budget.

 

§ 9.  -  Vedtægter

Vedtægtsændringer skal behandles på en ordinær generalforsamling og forelægges Herning

Kommune til godkendelse.

 

§ 10.  -  Nedlæggelse af Herning Krisecenter

I tilfælde af nedlæggelse af Herning Krisecenter skal kapitalen, efter godkendelse af Herning

Kommune anvendes til lignende sociale formål for kvinder.

 

§ 11.  -  Budget og regnskab.

Herning Krisecenters egenkapital var ved oprettelsen på ”0,00”.

Herning Krisecenters regnskabsår følger kalenderåret.

Budget forlægges Herning Kommunes byråd og tilsynsmyndigheden til godkendelse.

Regnskab forlægges Herning Kommunes byråd til godkendelse.

Regnskabet revideres af Herning Kommunes godkendte revisor og forlægges bestyrelsen på

sidste bestyrelsesmøde inden generalforsamling.

Desuden skal det reviderede regnskab sendes til orientering til tilsynsmyndigheden.

 

Godkendt på generalforsamlingen for Herning Krisecenter den 08.03.2016.